Hun kommer gående hen af vejen, med sine mørke rander under øjnene der vinker til alle, mens hendes blik er plantet i jorden . Hun tøffer direkte ind i rygergården, to piger vinker hende over, hun hiver en smøg frem og tænder den. De ser hendes blege hud, de mørke rander, makeuppen der plejer at pryde hendes ansigt er der ikke denne dag, hun ligner slet ikke sig selv. Hendes tøj hænger løst og sløset på kroppen og den grå farve gør hende blegere end man troede muligt.

tiden er løbet fra hende og nu står hun tilbage i skyggen.
Uden slev at have opdaget det er hun blevet til en zombie.....


Mig i forgårs... måske var det derfor Marianne elskede mig ekstra meget den dag?